Få det første møde og en vurdering af sag vedr. hegnsyn helt gratis hos os.
Hegnsloven er grundlaget for regulering af hegn mellem ejendomme. Den fastlægger regler for, hvordan hegn skal opføres, vedligeholdes og hvilke typer af hegn der kan anvendes. Det er essentielt at være opmærksom på disse regler for at undgå konflikter med naboer og eventuelle retlige konsekvenser.
Hegnssyn er en afgørende proces, der kan blive aktuel, hvis der opstår uenigheder mellem naboer vedrørende et hegn.
Hegnssynet er en officiel vurdering af hegnets tilstand og placering, foretaget af en sagkyndig person eller myndighed. Det har til formål at løse tvister og sikre overholdelse af Hegnsloven.
Hegnssynets afgørelser er bindende og skal respekteres af begge naboer, dog med klageadgang til domstolene.
En sag kan foreligges hegnsynet, så længe at sagen ligger inden for hegnslovens grænser. Dette betyder, at hegnsynet kan tage stilling til de tilfælde, hvor parterne ikke kan blive enige om
Hvis der bliver rejst spørgsmål, om hegnet er placeret i skel eller ej, er hegnsynet ikke kompetent til at behandle sagen, og hegnssagen skal derfor udsættes. Der skal i stedet for af holdes en skelforretning, hvor en landinspektør vil træffe afgørelse.
Når landinspektørens afgørelse foreligger, kan hegnssagen igen genoptages.
Når man skal vurdere om den pågældende bevoksning mellem din og modpartens ejendom overhovedet er et hegn, skal man foretage en vurdering af, om bevoksningen er egnet til at udgøre en hegnsfunktion.
Hvis der allerede findes et hegn mellem ejendommene, hvilket har den primære hegnsfunktion, vil en eventuel beplantning mellem ejendommene ikke kunne anses som et hegn efter Hegnslovens forstand.
Definitionen på et eget hegn og et fælles hegn er fastsat i Hegnslovens § 1, som lyder således:
”§ 1. Denne lov omfatter såvel fælleshegn som egne hegn. Ved fælleshegn forstås her hegn,
som rejses således, at der til hegnet afgives jord fra begge de tilstødende ejendomme. Ved egne
hegn forstås hegn, som rejses på egen grund langs ejendommens skel.”
Bestemmelsen skal forstås således, at hvis et hegn er placeret i skellet, så er det som udgangspunkt et fælleshegn. Hvis et hegn er placeret tilstrækkeligt langt fra skellet, så betegnes det som et eget hegn.
Dette er dog ikke altid tilfældet, idet man også skal tage hensyn til, hvor langt hegnet er placeret fra skel, samt hvem der afholdte omkostningerne i forbindelse med rejsning af hegnet/hækken.
Hvis du er i tvivl om hegnet er et fælles hegn eller et eget hegn, har du mulighed for at indbringe sagen for din kommunes hegnsyn. Her vil de tage stilling til karakteren af hegnet.
Hvis du har nogle spørgsmål til en forestående hegnssag, eller hvis du ønsker at klage over en afgørelse fra hegnsynet, sidder vores rådgivere klar til at besvare dine spørgsmål.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke får medhold?
Hvis du ikke har fået medhold ved hegnsynet, så har du mulighed for at påklage hegnsynets afgørelse til domstolene. Dette skal du gøre indenfor 4-ugers fristen, som også angives i klage-
vejledningen til afgørelsen.
Det er vigtigt, at du overholder de angivne frister, idet domstolene sjældent accepterer en fristoverskridelse.
Hvis du er i tvivl om, hvordan hegnsynsprocessen fungerer, og har du behov for hjælp til at påklage en afgørelse, kan du trygt ringe eller skrive ind til vores kontor.
Hvornår er en skelforretning relevant?
Som nævnt ovenfor, så er en skelforretning nødvendig, når der opstår tvivl vedrørende skellets placering. Dette bliver særligt relevant, hvis en af parterne eksempelvis påberåber sig hævd, hvis hegnet har været placeret det samme sted i over 20 år.
Hvis du ikke har fået medhold ved hegnsynet, så har du mulighed for at påklage hegnsynets afgørelse til domstolene. Dette skal du gøre indenfor 4-ugers fristen, som også angives i klagevejledningen til afgørelsen. Det er vigtigt, at du overholder de angivne frister, idet domstolene sjældent accepterer en fristoverskridelse.
Hvis du er i tvivl om, hvordan hegnsynsprocessen fungerer, og har du behov for hjælp til at påklage en afgørelse, kan du trygt ringe eller skrive til os
Erstatning for ulovlig fældning af læhegn
I forbindelse med en sag om ulovlig fældning af et læhegn, lagde Retten til grund, at der skulle betales
erstatning, selvom den, der havde foretaget fældningen påstod, at der var tale om en udtynding af
læhegnet.
Retten lagde til grund, at der var tale om hærværk og selvtægt, hvorfor der skulle betales erstatning.
Der skulle både betales erstatning for de træer som stod i skel, og som derfor må betragtes som fællestræer, og de træer som stod på naboens grund og som derfor utvivlsomt ikke måtte fældes.
Som nævnt ovenfor, så er en skelforretning nødvendig, når der opstår tvivl vedrørende skellets placering. Dette bliver særligt relevant, hvis en af parterne eksempelvis påberåber sig hævd, hvis hegnet har været placeret det samme sted i over 20 år.
Se mere om skelforetninger