Få det første møde og en vurdering af din skelsag helt gratis hos os.
Skel og skelforretninger:
Ofte kommer det til konflikter mellem naboer om placering af skel – hvor er hegnet/hækken placeret – står den i skel eller er den placeret på den ene nabos grund, således at den ikke står i skel.
Der rejser diskussion om hvorvidt det areal, som f.eks. ligger på den forkerte side af et hegn eller en hæk, nu tilhører den anden ejendom. Mange kan føle sig snydt, når de har købt en ejendom, som det tror er afgrænset ved det fælles hegn eller hæk, og at det senere viser sig, at det ikke er tilfældet.
Advokat/retshjælp
Det er en meget kompleks procedure at gennemføre fastlæggelse af et skel, og tage stilling til, hvorvidt et areal nu skal overføres til naboejendommen, fordi der er vundet hævd på det. Hvis parterne/naboerne ikke er enige om skellets placering, er det nødvendigt at afholde en skelforretning.
Hvis man har en ejendomsforsikring/retshjælpsforsikring så har man krav på at få økonomisk dækning for de omkostninger der er forbundet med gennemførelsen af en skelforretning – det gælder både omkostningerne til landinspektør, egen advokat og evt. udgifter til modparten, hvis man bliver pålagt udgifter i forbindelse med skelforretningens afholdelse.
Det er vores erfaring, at det er dyrt at spare advokaten under en skelforretning, fordi det kan være nødvendigt at få juridisk sparring under skelforretningens gennemførelse.
En skelforretning vedrører og tager stilling til beliggenheden af en ejendomsgrænse, herunder grænserne mod umatrikulerede ejendomme og offentlige veje. Skelforretninger tager ikke stilling til spørgsmålet om servitutter og brugsgrænser.
Under en skelforretning tages der stilling til, om en ejendomsgrænse er forskudt/ændret som følge af hævdserhvervelse. Det er alene hævd over de arealer som ligger i skel og op til skel, som landinspektøren tager stilling til er ændret som følge af hævd – ikke andre særskilte og fritliggende arealer.
Før en skelforretning er gennemført kan der ikke anlægges retssag om spørgsmål som vedrører et skels beliggenhed – man kan således ikke spare skelforretningen eller springe skelforretningen over, hvis man er uenige om skellets placering.
Hævd og hævdstiden
Efter lovgivningen er der mulighed for at erhverve hævd over et areal, som ikke tilhører en selv, hvis man har rådet over det pågældende areal i 20 år eller mere.
Det kan være klogt, at gennemføre en skelforretning inden der er gået 20 år, hvis man er bange for at miste et areal af sin ejendom fordi det aktuelt benyttes af naboen, eller fremtræder som om det hører til naboens ejendom.
Der kan ikke foreligge hævd i følgende situationer:
Indkaldelse til skelforretning
Det er ejendommens ejer som kan igangsætte en skelforretning. Det er imidlertid landinspektøren som foretager skelforretning. En skelforretning starter med, at landinspektøren foretager en registrering på de omhandlede ejendomme, og derefter indkalder parterne til en formel skelforretning, hvor man deltager sammen med sin advokat.
Der er i forbindelse med skelforretningen mulighed for at fremkomme med udtalelser, og der er også mulighed for at møde op med vidner og andre, som kan fortælle om forholdende som de har været tilbage i tiden.
Landinspektørens habilitet
Det fremgår af lovgivningen om landinspektører, at de skal være habile – det betyder at de ikke må være partiske, eller have haft forretningsmæssigt samarbejde med en af parterne.
Hvis landinspektøren har en interesse i sagen, vil han være inhabil, det gælder også hvis han kender en af parterne. Landinspektøren har en forpligtelse til at erklære sig inhabil, hvis han mener han har for tæt en tilknytning til en af parterne. Hvis en af parterne rejser spørgsmål om landinspektørens habilitet, skal Matrikelstyrelsen træffe afgørelse om habilitetsspørgsmålet.
Landinspektørens afgørelse
Når landinspektøren træffer afgørelse om skellets placering, skal han begrunde sin afgørelse. Begrundelsen skal være udfærdiget således, at den afgiver oplysninger om:
Landinspektøren skal i forbindelse med skelforretningen søge at forlige parterne – hvis det ikke lykkes kan han afsige en kendelse.
Fra det tidspunkt hvor man modtager kendelsen har man 8 uger til at gå i retten med kendelsen – den kan altså prøves ved domstolene og der kan søges retshjælp hertil, således at omkostningerne dækkes af ens retshjælpsforsikring.
Landinspektøren skal selvfølgelig rette sig efter en domstolsafgørelse, som går ham i mod eller ændrer skellet i forhold til det han har fastlagt i forbindelse med skelforretningen.
I forbindelse med skelforretningen og afgørelsen skal landinspektøren sende en opgørelse over omkostningerne til skelforretningen. Med omkostningsafgørelsen skal følge en vejledning om, at modtageren af opgørelsen kan indbringe spørgsmålet om fordeling af omkostningerne mellem parterne for Hegnsynet med mindre man anlægger retssag indenfor 8 ugers fristen.
Der vil herved ske en fordeling af omkostningerne i forbindelse med skelforretningens gennemførelse.
Notering af matriklen
Når en skelforretning er endelig skallandinspektøren snarest herefter indsende oplysninger om skellets beliggenhed til Kort- og Matrikelstyrelsen med de dokumenter en sådan notering kræver.