Hvis det er nødvendigt, for en offentlig myndighed, at råde over et bestemt areal til gennemførsel af et anlægsprojekt (eksempelvis anlæg af ny vej eller jernbane), har myndigheden mulighed for at tvinge ejeren af arealet til at afstå området. Dette kaldes ekspropriation, og for at myndighederne har lov til at ekspropriere, er der nogle betingelser, som skal være opfyldt.
Grundlovens betingelser
For at det offentlige kan ekspropriere, skal 3 betingelser være opfyldt i henhold til Grundloven:
- Projektet skal tjene en almen samfundsmæssig interesse
- Ekspropriationen skal have lovhjemmel
- Der skal ske fuld erstatning for det eksproprierede område.
Dette følger af grundlovens § 73, stk. 1 som lyder således:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”
Almenvellet
For at en ekspropriation kan anses som lovlig, skal ekspropriationen ske til gavn for almenvellet. Dette skal vurderes ud fra, om ekspropriationen tjener fællesskabets interesser. (Med andre ord, skal ekspropriationen være ønskelig/gavnlig/nyttig/rigtig/retfærdig). Om en ekspropriation tjener fællesskabets interesser er en konkret vurdering.
Hvis myndighederne eksproprierer til fordel for private virksomheder, er ekspropriationen derfor ikke nødvendigvis ugyldig, hvis den private virksomheds interesser også tjener fællesskabet.
Lovhjemmel
En ejendom eksproprieres, når en ejendomsret overføres fra en privatperson til det offentlige eller en anden privatperson, ofte af hensyn til samfundsinteresser såsom infrastrukturprojekter.
Ekspropriering af en ejendom sker typisk, når det offentlige eller private virksomheder har behov for at erhverve privat ejendom til at realisere projekter, der tjener en bredere samfundsinteresse. For at sikre retfærdighed og gennemsigtighed er det vigtigt at have kendskab til reglerne
for ekspropriation og de tilknyttede ekspropriationstakster.
Ekspropriationstakster referer til de værdiansættelser, der bruges til at bestemme erstatningen for den eksproprierede ejendom. Taksterne reguleres ud fra bestemte faktorer som ejendommens markedsværdi, eventuelle tab som følge af ekspropriationen og andre relevante hensyn.
Regler for ekspropriation fremgår af den almindelige lovgivning
Som nævnt er det et krav i henhold til Grundlovens § 73, stk. 1, at ekspropriationen skal have hjemmel i lov. Det vil sige, at hvis myndigheden ikke eksproprierer i henhold til noget lovgrundlag, så har de helt simpelt ikke ret til at ekspropriere.
Eksempelvis hjemler planlovens § 47 og vejlovens kapitel 10 en mulighed for kommunen og staten til at ekspropriere jord til anlæg af vej, eller hvis det i øvrigt har betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplansvedtægt.
Derudover skal ekspropriationen fremgå udtrykkeligt af lokalplanen, hvis kommunen skal ekspropriere i henhold til Planlovens § 47.
Aktualitet, proportionalitet mv.
Ud over de nedskrevne betingelser for ekspropriation, har retspraksis også udviklet nogle betingelser, for at myndighederne kan ekspropriere.
For at myndighederne kan ekspropriere, skal ekspropriationen være aktuel. Dette betyder, at en ekspropriation ikke kan anses som lovlig, hvis der ikke er behov for at ekspropriere inden for en overskuelig tid. Eksempelvis må en lokalplan, som hjemler en ekspropriation, ikke være mere en 5 år gammel.
Ekspropriationen skal derudover være tilstrækkelig proportionel. Dette indebærer, at de interesser som ligger bag beslutningen om at ekspropriere, skal vurderes som ”mere værd” end ejerens egen interesse i at udnytte hele sin ejendom.