Få det første møde og en vurdering af din vejretssag helt gratis hos os.
Vejret:
Man skelner mellem private veje og private fællesveje.
En privat vej er en vej på en ejendom, hvor den fører fra f.eks. en offentlig vej og frem til huset uden at den krydser en anden mands ejendom. Eksempler på privatveje er indkørsler og markveje.
En privat fællesvej er en vej, der er åben for offentlig trafik, og som grænser op til flere ejendomme og betjener flere ejendomme. Det er et krav, at den private fællesvej løber hen over flere matrikler/ejendomme.
Lovgivningen på området omfatter nogle private fællesveje.
Der findes ikke generelle regler for, hvor bred en privat fællesvej skal være. De specifikke krav fastlægges typisk af de lokale myndigheder. Kommunen vil normalt stille krav om en bestemt bredde i forbindelse med godkendelsen af et skitseprojekt, når der skal anlægges en ny privat fællesvej.
En generel retningslinje er, at vejen skal være så bred, at den kan rumme en almindelig og hensigtsmæssig trafik på vejområdet. Henset til sikkerhedsmæssige hensyn, kan kommunen kræve en vejbredde på op til 18 meter.
Vedligeholdelsespligten for private fællesveje.
Den private vej passes og vedligeholdes af den grundejer, hvorpå vejen er beliggende. Den private fællesvej passes og vedligeholdes af alle grundejerne, som har grunde der grænser op til fællesvejen og som benytter den. Det betyder, at alle grundejere skal være med til at afholde udgifterne til vejens istandsættelse, renholdelse og lignende.
Reglerne for vedligeholdelse i byerne
Hvis grundejerne ikke har indgået aftale md hinanden indbyrdes om vedligeholdelsespligten, skal enhver grundejer sørger for vedligeholdelse af vejen ud for sin egen matrikel, og ud til midten af vejen.
Hvis grundejerne vil aftale, hvordan arbejde og udgifterne til vejen skal fordeles, så kan dette gøres ved at man opretter en grundejerforening eller et vejlaug, som herefter overtager vedligeholdelsen og driften af vejen.
Hvis der skal ske spærring af en privat fællesvej, kræves der tilladelse fra kommunalbestyrelsen og politiet
Gamle vejrettigheder
Vejrettigheder, som er stiftet inden tinglysningslovens ikrafttræden nyder beskyttelse efter tinglysningslovens § 52, således at rettigheder over vejen er beskyttet uden tinglysning og uden at være tinglyst på ejendommen.
Der er mulighed for at tinglyse vejretten på de respektive ejendomme, således at eventuelle rettigheder ikke bortfalder i forbindelse med en godtroende erhververs overtagelse af en ejendom.
En vejret og en definition af vejbegrebet, er en vej, grund, bro eller plads, der tjener som færdselsareal.
De personer, ejendomsejere eller brugere, som benytter vejen har vejret i det omfang benyttelsen/brugen har fundet sted.
Vejrettens beskyttelse
Vejretten nyder beskyttelse mod forandring eller ophør.
Vejretten nyder beskyttelse hvis den er aftalt, eller hvis den er tinglyst på de ejendomme som har vejret, eller hvis den er stiftet før tinglysningslovens ikrafttræden i medfør af tinglysningslovens § 52, eller hvis den er omfattet af vejrettighedsloven, som foreskriver at ejendomme som kun har den pågældende vej som adgangsvej, er beskyttet mod at den forandres eller ophører, således at færdsel til ejendommen ikke længere kan finde sted.
Vejrettens forandring eller ophør
Vejretten kan forandres eller ophøre, hvis en godtroende køber erhverver ejendomsretten over det areal, som vejen er beliggende på uden at være opmærksom på, at der påhviler arealet en vejret.
Dette kaldes ekstinktion, og betyder at vejretten kan forhindres af den godtroende køber/aftaleerhverver, som har erhvervet ejendommen.
Vejretten kan forandres eller ophøre på grund af retssager, tvangsauktioner eller ekspropriation.
Desuden kan vejretten ophøre eller bortfalde, hvis den nedlægges. Dette kan ske enten ved kommunens foranstaltning efter lov om private fællesveje § 72 og de efterfølgende bestemmelser.
Alle har mulighed for at ansøge om nedlæggelse af en privat fællesvej med medfør af lov om private fællesvej § 72, hvor det bestemmes, at kommunen skal tage stilling til, om en privat fællesvej skal nedlægges eller omlægges, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen herom.
En privat vej kan ophøre eller forandres, hvis det aftales mellem de parter som har interesse i vejens eksistens.
Der ud over kan private fællesveje ophøre ved det der benævnes frihedshævd – hvilket er en fysisk hindring af benyttelsen af vejen, som har stået på i hævdstiden, altså 20 år eller mere – det kan f.eks. være hvis arealet hvorpå vejen er beliggende og som giver adgang til vejen er afspærret en person, hvilket hindrer andre end den pågældende person i at benytte vejen, og at dette forhold står på i mere end 20 år.
Forskelligt fra en vejret er et vejudlæg – vejudlæg er en reservation til senere etablering af en vej.
Rundt omkring i kommunerne findes der arealer, som er reserverede til etablering af veje, og som skal betjene måske kommende ejendomsejere i det pågældende område.
Mange gange udnyttes vejudlæggene ikke, men de består stadig på de kommunale kort m.v.
Hvis et vejudlæg fortsat består, er der mulighed for at man kan anmode om nedlæggelse af vejudlæg i medfør af privatvejlovens § 72 og bestemmelserne herefter.
Vejadgangskravet
Som udgangspunkt har alle ejendomme krav på en adgangsgivende vej på deres ejendom. Vejadgangskravet følger af Udstykningslovens § 18 og vejlovgivningen, idet en vejadgang er helt fundamental for ejendommens/jordens udnyttelse.
Kravet om vejadgang indebærer, at der skal etableres en forbindelse mellem ejendommen og det offentlige vejnet. Dette forudsætter naturligvis også, at der skal etableres en overkørsel til ejendommen.
Vejene skal som udgangspunkt være optaget på et matrikelkort, således at naboer, potentielle købere, og andre som har en interesse i ejendommens adgangsforhold, ved hvad de skal forholde sig til.
Tvister opstår ofte når en vej ikke er blevet optaget på matrikelkortet. Som udgangspunkt skal denne vej nedlægges, såfremt den ikke fremgår af matrikelkortet.
Undtagelsesvis skal vejen ikke nedlægges, såfremt der er blevet vundet hævd, eller hvis der er stiftet en vejret på anden måde, samt at vejen tydeligt skal fremgå til brug for ejendommen.
Dom
Køber i ond tro
Sagen angik hvorvidt den nye ejer af en ejendom kunne nedlægge vejen, som naboen havde gjort brug af igennem de sidste mange år. Den nye ejer var ikke blevet gjort opmærksom på, at vejen blev benyttet af naboen, og de lagde derfor en række store sten på vejen, således at naboen ikke længere kunne gøre brug af den.
Vejen var ikke blevet registreret som en adgangsgivende vej på den nye ejers matrikel, og spørgsmålet angik nu, om naboen havde vundet hævd på vejen.
Byretten vurderede at hævdsbetingelserne ikke var opfyldt, da de ikke fandt det godtgjort, at naboen havde benyttet vejen kontinuerligt i 20 år.
Landsretten nåede dog til et andet resultat, idet de var af den opfattelse, at naboen opfyldte hævdsbetingelserne. Landsretten bemærkede endvidere, at den nye ejer havde besigtiget ejendommen, og derfor var vidende om vejens eksistens og indretning, hvorfor han var i ond tro.
Ønsker du at høre mere om vejadgangskravet, kan du ringe eller skrive ind i dig for en gratis uforpligtende samtale med en af vores dygtige rådgivere.
Overkørsler og overgange
Ved etablering af adgangsgivende veje til private ejendomme/arealer, skal der ligeledes etableres overkørsler/overgange.
Etablering af ny overkørsel eller ændring af en eksisterende overkørsel, skal godkendes af kommunen eller Vejdirektoratet, alt efter ejendommens placering.
Hvis en ejer bliver afskåret fra at benytte ejendommen således at det må anses som økonomisk rimeligt og forsvarligt af hensyn til ejendommens beliggenhed, kan ejeren af en ejendom kærve arealet/ejendommen overtaget helt eller delvist af Vejdirektoratet eller kommunen.
Ved vurdering om myndighederne skal overtage ejendommen, skal man tage hensyn til den udnyttelse der finder sted på tilgrænsende ejendomme og omkringliggende arealer.
Manglende vejadgang
Hvis der mangler en adgangsvej til en ejendom kan der efter vejrettighedslovens § 2 stk. 2 tilkendes en vejret over en anden ejendom. Dette forudsætter, at vedkommende som ønsker vejretten tilkendt, har forsøgt at få den ved aftale men dette har vist sig at være umuligt eller på urimelige vilkår.
Såfremt man ønsker at få dom på vejret, skal den der tilkendes vejret til udrede advokatomkostningerne til modparten samt betale for etablering af den nye adgangsgivende vej.
Vejretten burde ikke blive tilkendt i de situationer, hvor vejretten ville medføre for store ulemper for den ejendom der vindes vejret over, men der burde tilkendes en vejret, hvor særlige omstændigheder ikke taler imod det.
Med andre ord, beror vurderingen af om der skal tilkendes vejret på en konkret vurdering af den enkeltes sag. Du kan med fordel kontakte os telefonisk eller skrive ind til os, for en gratis uforpligtende vurdering af din sag.