Få det første møde og en vurdering af din hævdssag helt gratis hos os.
Hævd:
Brugshævd og ejendomshævd
Man sondrer mellem det der kaldes for brugshævd, og det der kaldes for ejendomshævd.
Hvis man vinder ejendomshævd, så vinder man ejendomsretten over et jordstykke. Dette kan eksempelvis betyde at et skel skal rykkes, således at naboen afgiver en del af sin ejendom.
Hvis man vinder brugshævd, vinder man hævd til brugen af et jordstykke. Man kan eksempelvis vinde hævd til brugen af en vej eller en sti.
En skelforretning er kun nødvendig, når der foreligger tvivl vedrørende skellets placering. Dette er ikke tilfældet, hvis man har vundet brugshævd, og derfor skal en sag vedrørende brugshævd ikke foreligges en landinspektør ved en skelforretning, men sagen skal i stedet for indbringes for domstolene.
Frihedshævd
Ligesom at man kan vinde hævd til brugen af et område eller ejendomsretten over et areal, kan man også vinde det der kaldes for frihedshævd.
Frihedshævd er eksempelvis en af de få måder, at man kan ophæve en servitut på. Dette vil sige, at hvis du har handlet i strid med en servitut i ordinær hævdstid (20 år), så har du mulighed for at få servitutten ophævet, hvis det vurderes at være nødvendigt.
Ligesom sager vedrørende brugshævd, så skal sager vedrørende frihedshævd heller ikke foreligges en landinspektør ved en skelforretning. Sådan en sag skal i stedet for indbringes for domstolene.
Hvis du er i tvivl om din retsstilling, har du mulighed for at ringe eller skrive ind for en uforpligtende samtale med en af vores advokater.
Ejendomshævd over kommunal jord
Borgers uretmæssige råden over et kommunalt plantebælte i 50 år indebar, at borgerne havde vundet hævd herover.Borgerne havde inddraget et plantebælte, som en del af deres haver. Borgerne var i ond tro om, at arealet tilhørte kommunen – men de var ikke i så kvalificeret ond tro, at de ikke havde vundet hævd.
Der kan altså vindes hævd over kommunal ejendom, og dette kan ske selvom, der foreligger ond tro hos den der ønsker, at vinde hævd over kommunens faste ejendom/jord.
Der er tale om en Østre Landsretsafgørelse, som er anket til Højesteret.
Bortfald af utinglyst hævd.
Man skal sørge for at få sin hævd fastslået og tinglyst, hvis der er mulighed herfor.
Hvis man har vundet hævd, og naboejendommen bliver solgt til en ny ejer, har den nye ejer mulighed for, at eliminerer den utinglyste hævd, hvis ikke han er blevet gjort bekendt hermed eller har haft anledning til, at vide, at der kunne have været vundet hævd over en del af hans nu tilkøbte ejendom.
Den nye ejer har to år til at fremsætte en indsigelse mod en hævd – det gælder både en brugshævd og en ejendomshævd – Hvis man derfor ønsker at erhverve ejendomshævd eller brugshævd skal man sørge for, at få fastslået hævden ved en aftale eller en domstolsafgørelse og derefter få den tinglyst, så den ikke bortfalder ved en eventuel overdragelse af naboejendommen.
Det klare udgangspunkt er naturligvis, at din ejendom er din ejendom. Da hævd er et meget vidtgående indgreb i ejendomsretten, stilles der strenge krav til hævdserhvervelsen.
Hævd gøres gældende i henhold til en af de ældste love i Danmark – Danske Lov – og betingelserne for hævd er delvist fastslået i hævdsbestemmelsen og delvist fastsat af retspraksis på området.
Ordinær hævdstid og alderstidshævd
For at vinde enten ejendomshævd eller brugshævd er det et krav, at man skal have rådet over det pågældende område i mindste 20 år. Dette følger direkte af Danske Lovs hævdsbestemmelser.
Man skelner dog mellem det, der kaldes for ordinær hævdstid og alderstidshævd. Den ordinære hævdstid er som sagt 20 år, mens alderstidshævd som oftest er omkring 40-50 år.
Alderstidshævd påberåbes hovedsageligt i situationer, hvor ”hævdsgrænsen” ikke nødvendigvis fremgår tilstrækkeligt tydeligt. Dette gør man, da kriterierne til indretningens synbarhed ikke er lige så strenge, hvis man har rådet over området i 40-50 år.
Synbarhed
Det er som sagt en hævdsbetingelse, at den råden man har udøvet skal være afgrænset i form af en synbar indretning. Sådan en indretning kan eksempelvis være et hegn eller en vej. Så længe det pågældende område fremstår som et synligt afgrænset område, er denne betingelse opfyldt.
Dom: To jernlåger anset som en synbar indretning
I denne sag havde en sommerhusejer benyttet en vej over naboens grund i mere end 20 år. Vejen var den eneste adgangsgivende vej for sommerhusgrunden og var afsluttet af 2 jernlåger i skel.
Landsretten lagde vægt på, at jernlågerne måtte anses som en ”synbar indretning”, samt at naboen ikke havde givet tilladelse til brugen af vejen.
Landsretten bemærkede endvidere, at naboen havde købt ejendommen i 1992, og var ved købet vidende om at vejen tjente som eneste adgangsgivende vej til sommerhusgrunden, men forholdte sig alligevel passivt i ca. 4 år. Sommerhusejeren havde derfor vundet hævd til brugen af vejen.
Uberettiget råden
Det er endvidere et krav for at vinde hævd, at den råden man har udøvet, har været uberettiget.
Dette betyder, at hvis der forligger en aftale vedrørende brugen af området, så kan der ikke vindes hævd, da den råden man har udøvet har været berettiget i henhold til den gældende aftale.
Intensitetskravet
Den råden, som man skal have udøvet over området, skal derudover have været af sådan en intensitet, at det må stå klart for alle, at du/I ejer det pågældende område. Med andre ord, skal man have rådet over området, som om at man faktisk ejede det. Dette indebærer naturligvis almindeligt vedligehold så som eksempelvis slåning af græsset eller vedligehold af et plankeværk/hæk.
Den pågældende råden skal også have været ”tilstrækkelig individualiseret”. Dette betyder, at hvis offentligheden eller en større ubestemt gruppe af mennesker har brugt området, så kan dette begrunde, at der ikke kan vindes hævd. Dette er dog en konkret vurdering, hvilket neden stående dom illustrerer.
Hævd vundet over strandsti
Beboerne i en andelsboligforening, havde siden naboejendommens opførsel i 1937 brugt en sti beliggende på naboejendommen til at komme ned til vandet. Dette havde naboen accepteret indtil 1993, hvor naboen spærrede af for stien, således at beboerne i andelsboligforeningen ikke kunne benytte den.Byretten kom frem til, at den omstridte adgangsvej havde været benyttet af almenheden, hvorfor andelsboligforeningen og dens beboere ikke havde sådan en særejen eller selvstændig interesse i at bruge adgangsvejen til stranden, hvorfor byretten gav naboen medhold.
Landsretten kom dog til et andet resultat, idet de fandt det godtgjort, at naboen ikke havde tilladt færdsel på stien med undtagelse af andelsboligforeningens beboer, hvorfor Landsretten vurderede, at andelsboligforeningen havde vundet brugshævd (ved alderstid) over stien. Landsretten var af den modsatte opfattelse end Byretten, nemlig at den pågældende råden havde været tilstrækkeligt individualiseret til at andelsboligforeningen havde en særejen interesse i stien.
Når det kommer til hævd, er det af underordnet betydning om du er i god eller ond tro vedrørende hævdserhvervelsen. Dette betyder dog ikke, at det ikke kan være relevant at overveje i din sag. Der er nemlig ikke enighed blandt juristerne, om man kan vinde hævd, hvis man er i ond tro.
Alle sager er dog forskellige, og derfor sidder vores dygtige rådgivere klar, så vi kan varetage
netop din sag, så godt som muligt. Ring eller skriv ind i dag for en uforpligtende samtale.
For at stoppe hævdserhvervelsen er det vigtigt at gøre dette effektivt. At sætte sten på vejen eller beplante et område, således at naboen ikke kan benytte sig af det omtvistede område, er derfor ikke altid nok til at afbryde hævdserhvervelsen.
Hvis man til gengæld har foretaget en effektiv modråden, dette kunne eksempelvis være sagsanlæg inden de 20 år er gået, så har man effektivt afbrudt hævdserhvervelsen.
Hvis du ønsker at få hjælp til at afbryde en potentiel hævdserhvervelse, har du mulighed for at skrive eller ringe ind til os i dag. Vi sidder klar til at varetage din sag.